Glædelig jul fra Spice!

Så er det søreme blevet juleaften - what a day! Mange har ventet i spænding på dagen i dag, for nu skal der rigtig julehygges. Laila har lagt mærke til, at der er en særlig tendens i forhold til, hvem der bliver spurgt om at arbejde i julen, og derfor har hun udarbejdet et lille hierarki, hvor hun har opstillet rækkefølgen for, hvem man spørger. Nikkie har observeret en lille forskel mellem jyder og københavnere, når det kommer til at gå i byen i julen. Men hvordan hænger det mon sammen? Vi skal også tale om folk, der har fødselsdag i julen, for det må være virkelig svært at dele sin egen dag med gaver, julemænd og familiehygge. Laila vil også rigtig gerne tale om Bubber - for han er blevet udsat for en lille skuffelse, som Laila gerne vil gribe ham i. Rigtig glædelig jul fra hele Spice-redaktionen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj Producerende redaktør: Frederik Birch

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd