36: Ramt af lynet: Richters vej tilbage til livet

Jonathan Richter var død i 41 minutter. Han fik amputeret sit ene ben. Mistede sin fodboldkarriere, sin identitet og værst af alt sit livsmod. Han levede sin drømmetilværelse som professionel fodboldspiller. Endda sammen med sin tvillingebror. Men den 20. juli 2009 blev den dengang 24-årige FC Nordsjælland-spiller ramt af et lyn under en træningskamp. I den her udgave af ’Spiller til Spiller’ fortæller han om at genopfinde sig selv – og genfinde meningen med livet. Han fortæller blandt andet om: - Hvordan han var ude af stand til at tage Messis og resten af fodboldverdens kærlighed ind - Hvordan tilværelsen syntes ligegyldig, og hvordan han ændrede det - Hvordan man som fodboldspiller og menneske bedst kommer ud af en mental krise - Og hvordan han ikke længere ser sit liv som et ’før’ og et ’efter’ ulykken Musik: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr

Om Podcasten

’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.