38: En samtale med (en af) verdens bedste fodboldspiller(e)

Hvad motiverer en af verdens bedste fodboldspillere til konstant at blive bedre? Hvordan er det at være verdens dyreste fodboldspiller? Og hvorfor engagere sig som rollemodel i forskellige debatter? Pernille Harder er netop blevet kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller for sjette år i træk af sine kollegaer – og syvende gang i alt. Endnu et punkt til listen af meritter, der tæller topscorertitler, kåringer som Europas bedste og verdens næstbedste kvindelige fodboldspiller. Pernille Harder kommer rundt om det hele i det her kåringsinterview, hvor du også kan høre: - Hvad der har gjort Pernille Harder så god - Hvorfor det er vigtigt at blive komfortabel med ukomfortable samtaler - Hvorfor hun valgte at skifte til Chelsea - Hvordan hun vurderer Kvindelandsholdets aktuelle forfatning Årets Kvindelige Fodboldspiller kåres af Spillerforeningen i samarbejde med Hessel HiRE. Vært: Dan Hirsch Sørensen

Om Podcasten

’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.