2. En salme på næsten 2000 år, der stadig synges i Danmark. Salme: Aleneste Gud i Himmerig

Der har været sunget salmer i den kristne menighed i hele dens lange historie- nærmest lige siden den første påskemorgen. I dette afsnit af vores rejse gennem salmebogen ser vi på tiden, før vi her i landet begyndte at synge på dansk. Den ældste salme er fra år ca. 150: ”Aleneste Gud i Himmerig.” Det er en kort redegørelse på 4 vers om hele kristentroen - den tro, der kom til at ændre Romerriget – og hele Europa.   

Værter: Mette Enevold og Søren Hermansen

Orgel: Jørgen Hansen 

Producer: Thomas Bernsen


Om Podcasten

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken. Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie. I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers. Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke. For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.