3. Den vildeste ændring i Danmarkshistorien hedder Reformationen 1536. Salme: Nu bede vi den Helligånd

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i de voldsomme begivenheder i Tyskland, der betød, at den kristne kirke i Europa blev spaltet i to. Med Martin Luthers opgør med Pavekirken fødtes den protestantiske kirke. Her blev salmesangen på modersmålene et kendetegn. Allerede få år efter Luther skrev salmen ”Nu bede vi den Helligånd”, sang man den på dansk i København. De nye tanker sneg sig ind i kirken.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen

Om Podcasten

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken. Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie. I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers. Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke. For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.