4. Salmerne på dansk blev mødt med kyshånd af menighederne i Danmark. Salme: Vor Gud, han er så fast en borg

I dette afsnit fortsætter vi vores fokus på den største ændring i Danmarkshistorien, Reformationen. Salmen ”Vor Gud, han er så fast en borg” er en kamp-salme. Melodie og tekst afspejler voldsomheden i den nye bevægelse. Snart myldrede det frem med nye salmer, og vi fik den første landsdækkende salmebog i 1569. Da var reformationen gennemført. Der var nu lutherske præster og biskopper over hele landet. Det gamle katolske system var væk.    Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen

Om Podcasten

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken. Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie. I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers. Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke. For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.