5. Den mørke nat er forbi på flere måder. Salme: Den mørke nat forgangen er

Med Reformationen i 1536 og afslutningen på borgerkrigen i Danmark var kirken ændret fra katolsk til protestantisk – og kongemagten var blevet styrket. Nu stod det på opbygning af et nyt samfund og en ny kirke. Salmedigteren fra Helsingør Hans Christensen Sthen skrev salmen ”Den mørke nat forgangen er” i 1589. Med udgangspunkt i den oprulles de første protestantiske årtier efter en urolig tid.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen 

Om Podcasten

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken. Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie. I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers. Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke. For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.