9. Frisørens ynglingssalme ”Op al den ting, som Gud har gjort” Salme: Op, al den ting, som Gud har gjort

Den har nu snart 300 år på bagen – og er stadig en af de mest populære salmer. Den er kendt af næsten alle danskere, så kendt, at en frisør udbrød i begejstring, at den er en del af hendes liv. Salmen er Brorsons mesterstykke i lovprisning af Gud, hvor vi alle kan være med, også muslimer. Vi er i pietismens zenit i midten af 1700-t, men det skal snart blive forbi.Værter: Mette Enevold og Søren HermansenOrgel: Jørgen Hansen Producer: Thomas Bernsen

Om Podcasten

Den danske salmebog – også kaldet den lille sorte – er langt mere end en bog, vi rækker ud efter i kirken. Den er en del af vores kultur, vores sprog og vores historie. I 20 stemningsfulde episoder inviterer præsterne Søren Hermansen og Mette Enevold dig med på tur gennem salmebogens mangfoldige univers. Salmebogen er fyldt med poetisk skønhed og tidløse fortællinger, der taler til både hjerte og tanke. For her møder vi Danmarks største digtere og komponister, som gennem århundreder har formet vores tro, håb og fællesskab.