29: Anja C. Andersen

For astrofysiker Anja C. Andersen er hendes tro på Gud forbundet med hendes arbejde med universet. Hun fortæller om opvæksten i Saudi Arabien, hvor stjernehimmelen blev hendes ven, og om overraskelsen ved at opleve hvor stor sorg hun mærkede, da hendes far døde i en høj alder. Og så forklarer hun Sørine, hvorfor hun på sin bryllupsnat for første gang tænkte: nu er det ikke en katastrofe, hvis jeg dør i morgen.

Om Podcasten

Hvad er livskraft? Det undersøger sognepræst Sørine Gotfredsen. Selv var hun umoden, tungsindig og indkroget i sig selv, da hun stødte på livskraften hos Kim Larsen og Grundtvig og opdagede, at hun ikke skulle søge svarene i sig selv. I denne podcastserie taler hun i hvert afsnit med en gæst, der deler en personlig fortælling om at finde livskraften i et definerende øjeblik. Tilrettelæggelse og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.