34: Anna Thygesen

Da kommunikationschef Anna Thygesen var 21 år, havde hun mistet begge sine forældre til selvmord. På trods af den ufattelige sorg, som tabet af forældrene medførte, var hun hurtigt til at tilgive dem begge. For deres opdragelse af hende og den store kærlighed, de altid havde givet hende, var det, der gav hende styrken til at klare sig igennem tabet af forældrene. På den måde gav forældrene hende en ballast så god, at hun kunne klare selv det, at de blev så syge, at de valgte livet fra. Siden har Anna Thygesen gjort det til sin livspligt at vise sine forældre, som begge havde et skrøbeligt sind, at de havde fået et stærkt barn, som var i stand til at leve livet på trods af deres valg. Derfor har hun heller aldrig selv været bange for, at hun skulle ende samme sted som dem.

Om Podcasten

Hvad er livskraft? Det undersøger sognepræst Sørine Gotfredsen. Selv var hun umoden, tungsindig og indkroget i sig selv, da hun stødte på livskraften hos Kim Larsen og Grundtvig og opdagede, at hun ikke skulle søge svarene i sig selv. I denne podcastserie taler hun i hvert afsnit med en gæst, der deler en personlig fortælling om at finde livskraften i et definerende øjeblik. Tilrettelæggelse og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.