Scrolla ner för att komma till sidan

3. På flugt fra virkeligheden - Tenjas historie

I dette afsnit møder du Tenja, som har diagnosen bipolar lidelse. I mange år forstod Tenja ikke, hvordan hun kunne gå fra at være euforisk glad til dybt ulykkelig på kort tid. Først efter et sammenbrud, der førte til indlæggelse fik Tenja styrke til at ændre sit liv, og de næste år brugte hun på at komme overens med sin diagnose og arbejde sig hen mod en meningsfuld hverdag med sang, musik, deltidsjob og nære venner.

Om Podcasten

Personlige fortællinger om psykisk sygdom, håb og hverdagslivet med en diagnose. Hvordan får man et meningsfuldt og tilfredsstillende hverdagsliv efter mange år med alvorlig psykisk sygdom? I podcastserien “Stemmer fra psykiatrien” fortæller både nuværende og tidligere patienter deres personlige historie og vej mod recovery. Vi følger dem fra de første tegn på psykisk sygdom til i dag, hvor de lever det, de selv betegner som et godt hverdagsliv. Podcasten er produceret for PsykInfo af Iben Foss og Anders Thorkil Bechgaard, der begge er journalister, og derudover er henholdsvis recoverymentor i Region Hovedstadens Psykiatri og Peer-medarbejder i Region Sjælland.