Afsnit 30 - Tågen over Tuson

Endnu en gang træder vores helte ind i skæbnens spil. Nogle søger det legendariske Cosmos Universitet, mens andre vovemodigt trænger dybt ned i Knudens dunkle kloaksystemer for at finde Ildens Herre. De resterende holder vagt over den forgiftede Floris Ivan, hvis skæbne hænger i en tynd tråd. Sidste afsnit sluttede, da Sean modtog en ildevarslende besked om, at Dorn var i alvorlig fare, men ikke at finde ved deres tilholdssted. Sporet leder ham til et hus, han aldrig før har besøgt. Hvad han dog ikke ved, er at to af hans venner allerede kæmper for deres liv dybt nede i husets mørke fangekælder.

Om Podcasten

Dette er en Dungeons and Dragons podcast. Det hele startede på den sagnomspundne Radio 24/7. Sidenhen blev den til en podcast, som voksede sig over på YouTube, har haft 3. sæsoner hos Tv Zulu. Men nu starter vi podcasten op igen, i en helt ny version! Mange nye stemmer vil komme til, i en gode sammeblandning med folk I kender lyden af i forvejen. Forhåbentligt ender det i en episk fortælling, hvor helte vokser frem og andre falder. Hvor onde kræfter lægger skumle planer og hvor gode kræfter er nødt til at træde til.Gå’fornøjelse, Christian