Afsnit 65 - Tågen over Tuson

Heltene har forladt Nordrum og begivet sig nordpå, mod det isdækkede landskab og den frosne sø Dvalevat’n. Bag dem ligger byens damp og sidequests – foran dem venter kulden, ensomheden… og skygger i sneen. Midt på en øde stenbro over en brusende elv møder de en katteagtig skikkelse, der råber på hjælp. En lejr er blevet overfaldet, siger han. Men noget føles forkert. Øjnene ser ét – mavefornemmelsen noget helt andet.

Om Podcasten

Dette er en Dungeons and Dragons podcast. Det hele startede på den sagnomspundne Radio 24/7. Sidenhen blev den til en podcast, som voksede sig over på YouTube, har haft 3. sæsoner hos Tv Zulu. Men nu starter vi podcasten op igen, i en helt ny version! Mange nye stemmer vil komme til, i en gode sammeblandning med folk I kender lyden af i forvejen. Forhåbentligt ender det i en episk fortælling, hvor helte vokser frem og andre falder. Hvor onde kræfter lægger skumle planer og hvor gode kræfter er nødt til at træde til.Gå’fornøjelse, Christian