#38 Ufrivillig Barnløshed

Hvert 12. nyfødte barn i Danmark er resultatet af kunstig befrugtning. Vi strækker vores ungdom og skal nå flere og flere ting, før vi føler os klar til at blive forældre. For mange ender det med problemer ved at befrugte et æg, eller for de uheldige - Ufrivillig barnløshed. Vi har talt med et anonymt par, der netop nu gennemgår kunstig befrugtning, efter at have haft problemer med befrugtningen gennem længere tid. Derudover taler vi med Søren Ziebe, klinikchef for Rigshospitalets fertilitetsklinik, om problemerne ved en biologi der insisterer på at det fungerer bedst at få børn i starten af tyverne, hvordan det påvirker mænd og kvinder at blive udfordret på det mest basale niveau af at være en mand og en kvinde og hvilke muligheder vi har for at hjælpe de par, der har problemer ved at få lavet en baby.Medvirkende: Søren Ziebe, Ida Roost, Morten RugeIndslag: 3:02 Anonymt par i fertilitetsbehandling, 25:52 Søren Ziebe

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.