#4 Myten om hoveduddannelsesstillingen

Er du før stødt på spørgsmålet om hvorvidt alle skal have en PhD, for at kunne få et speciale? Har du overvejet om du skulle forske for at øge dine kompetencer, selvom du ikke har lyst? I såfald vil vi stærkt opfordre dig til at sætte dig godt til rette og lytte til denne podcast, hvor vi dykker ned i forskningens betydning for at få en hoveduddannelsesstilling, hvor mange der reelt set har en PhD, når de søger og om det er muligt at få en stilling helt uden forskning. God fornøjelse.

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.