#43 Når din verden vælter

Hvordan er det at være forældre til et barn, som bliver alvorligt syg? Og hvordan håndterer vi som læger eller andet sundhedspersonale. at stå i en situation, hvor patienten er et barn? Og hvor der pludselig er nogle bekymrede forældre, som også skal inddrages i behandlingen. Rikke og Meidad fortæller om forløbet, da deres søn Jakob fik konstateret leukæmi. Hvordan får man en familie til at fungere med et sygt barn? Hvordan støtter man sit barn samtidig med, at man rummer sine egne følelser og bekymringer? Kjeld Schmiegelow, der er professor på Børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet, giver nogle gode råd til, hvordan vi som læger håndterer en situation som denne. Empati og ærlighed er hans nøgleord, familien skal vide, at du vil gøre det bedste for deres barn i en given situation.Medvirkende: Kjeld Schmiegelow, Rikke, Meidad, Niels Emil Hillerup, Ida Roost Indslag: 2:10 Rikke og Meidad, 44:10 Kjeld Schmiegelow

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.