#6 Den gode klinik

Det er Ida og Camilla, som sidder bag mikrofonerne på dette program om den gode klinik. Neurologisk afdeling på Herlev sygehus får topkarakterer for deres klinikophold. Derfor har vi været ude og interviewe deres ledende overlæge Jesper Erdal, samt overlæge og klinisk lektor Mette Lindelof. De fortæller om hvordan de motiverer deres yngre læger til at supervisere, hvordan du som læge selv bliver bedre til at have studerende med rundt og hvordan man får uddannelse og supervision integreret i en hel afdeling. Som altid er vi selvfølgelig også klar med noget forskernyt, hvor vi har taget sci-fi brillerne på og kigger på fremtidens muligheder. I overlægens bord snakker Anæstesiologisk overlæge Egon Godthaab Hansen om ressourcer i sundhedsvæsenet og evidensbaseret forskning. Medvirkende: Mette Lindehof, Jesper Erdal, Ida Roost, Camilla Godthaab

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.