#67 Historier fra gamle dage II

Stetoskopet runder sommerferien af i godt selskab til endnu en hyggelig samtale med historier fra gamle dage. I denne omgang med pensioneret professor i gynækologi og obstetrik Johannes Bock og hans kone Karen. Over et stykke smørrebrød og en efterfølgende kop eftermiddagskaffe fortæller de to om Johannes lægegerning gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Vi hører om studietiden i Århus med job hos en navnkundig professor, arbejdet som reservelæge i Esbjerg med opvartning af Sankt Joseph Søstrene, forskning i rhesusimmunisering på Rigshospitalet og om uventede gæster i forbindelse med leverance af prinser til det kongelige danske hof. Skru tempoet helt ned, tag en bismarcksklump fra skålen og Stetoskopet i ørerne mens du lader dig føre tilbage til dengang mor var dreng, videnskabelige artikler blev rekvireret med postvæsenet og en almen kirurg kunne bistå med et korporalt sectio.Medvirkende: Johannes Bock, Karen, Niels Emil HillerupIndslag:

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.