#84 Skam, skeder og smerter ved sex - del 2

Vi er nået til del 2 af vores undersøgelse af skam i sundhedsvæsnet med udgangspunkt i lidelsen vulvodyni. I denne udsendelse taler vi med jordemoder Gry Senderovitz om hvilke mangler vi har i det etablerede sundhedsvæsen og hvordan man kan kvalificere sin tilgang og sit sprog for det seksuelle og skamfulde. Derudover taler vi med professor i sexologi Christian Graugaard, som giver os en historisk gennemgang af sexologiens udvikling og beskriver hvordan den har balanceret mellem at frigøre og udskamme patienternes lidelser fra dens undfangelse som sundhedsfagligt fagfelt.Medvirkende: Gry Senderovitz, Christian Graugaard, Stefanie Jolak, Morten Ruge og Nina Primdahl.Indslag: 3:50 Gry Senderovitz, 27:32 Christian Graugaard

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.