Hvad kan vi lære af kriser og katastrofer?

Vi kan vist alle huske vinteren, hvor nyhedsmedierne var fyldt med overskrifter om den nært forestående miljøkatastrofe i Randers Kommune. Store mængder forurenet jord begyndte at skride og var ikke kun i fare for at forurene det lokale vandmiljø, men også for at jævne landsbyen Ølst med jorden. På et splitsekund blev kommunens ledelse tvunget til at til at handle hurtigt og træffe afgørende beslutninger. Det var på samme tid en forfærdelig situation, men også en fantastisk mulighed for at lære noget om ledelse. For hvad karakteriserer den gode kommunale organisation, der er i stand til at håndtere kriser effektivt, når de opstår? Det spørgsmål stillede vi til Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, og professor Kristian Cedervall Lauta, som forsker i kriser og katastrofer ved Københavns Universitet.

Om Podcasten

Strategisk byledelse er for dig, der arbejder professionelt med udvikling og ledelse af byer – og dig, der er nysgerrig på, hvordan der ser ud i byplanlæggernes maskinrum. Sammen med eksperter diskuterer vi byers udvikling. Hvad skaber reelle resultater, og hvordan tackler byer aktuelle udfordringer som klimaforandringer, demografiske forandringer, samskabelse og arkitektonisk kvalitet? Ja, hvordan sikrer vi i det hele taget rammen for det gode liv? Gå ikke glip af din vigtige dosis fagligt indspark med podcastserien Strategisk Byledelse.