Turismeerhverv i ledelsesmæssigt vakuum

Turismeerhvervet omsætter for 116 mia. kr. årligt og har stor betydning for økonomien både i byerne, kysterne og på landet. Og turisme er også med til at skabe grundlag for kultur, oplevelseserhverv. Og for positiv effekt på naturpleje og adgang til naturen. Og for lokal identitet og stolthed og fysisk og mental sundhed.  Og for nogle kommer er turismeerhvervet altafgørende for økonomien. Alligevel er turismeerhvervet omfattet af en noget flagrende politisk opbakning i landets kommuner, en begrænset forståelse for at turismens betydning udover de nemt målbare: overnatninger og døgnforbrug. Vi har talt med Anna Porse Nielsen, direktør i Seismonaut og med Tonny S. Thorup, direktør i Destination Nord. For at forstå problemet og hvad der kan gøres for at arbejde bedre og mere strategisk med turisme i det kommunale ledelsesrum. Strategisk Byledelse er en podcast produceret af Dansk Arkitektur Center. Dine værter er Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen. Alle podcastepisoder kan høres her.

Om Podcasten

Strategisk byledelse er for dig, der arbejder professionelt med udvikling og ledelse af byer – og dig, der er nysgerrig på, hvordan der ser ud i byplanlæggernes maskinrum. Sammen med eksperter diskuterer vi byers udvikling. Hvad skaber reelle resultater, og hvordan tackler byer aktuelle udfordringer som klimaforandringer, demografiske forandringer, samskabelse og arkitektonisk kvalitet? Ja, hvordan sikrer vi i det hele taget rammen for det gode liv? Gå ikke glip af din vigtige dosis fagligt indspark med podcastserien Strategisk Byledelse.