#54 Jan Hartvigsen: "Vi bruger alt for meget scanninger, medicin og operationer mod smerter"

I denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Jan Hartvigsen. Jan er professor og forskningsleder på SDU i Odense, hvor han sammen med to andre professorer (Jonas Thorlund og Karen Søgaard) leder et forskningscenter med 50 forskere, hvor de forsker i hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe folk med smerter og/eller funktionsnedsættelse i muskler og led. I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvorfor scanninger, operationer og medicin sjældent er en god måde at behandle længerevarende smerter på. * Hvordan tre artikler som Jan har været med til at udgive i det videnskabelige tidsskrift The Lancet har sat gang i regeringers arbejde med og syn på smertebehandling. * Hvorfor der er forskel på hvad vi ved og hvad vi gør - og de problemer det skaber i smertebehandling. * Hvordan vores ordvalg kan have stor betydning for folk med smerter - og give dårlige løsningsforslag. * Hvorfor der kan være et stort mismatch mellem hvad videnskaben siger fungerer bedst mod smerter og hvad patienter forventer. * Hvorfor opioider (kraftigt smertestillende medicin) meget sjældent bør være en del af behandlingen på længere sigt. * Hvordan fremtidens behandlingstilbud for smerter bør se ud. Se meget mere på Maxer.dk

Om Podcasten

Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.