Jul #2 Hvordan frekvens i styrketræning påvirker din styrke og muskelmasse
I 2. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher Lund Dahl, der har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er personlig træner i København hos Maxer. Christopher er gæst i de første 6 episoder af årets julekalender med styrketræning for styrke og muskelvækst som gennemgående tema. I denne episode snakker vi om hvordan frekvens påvirker dine resultater, så du kan få svar på hvor ofte du bør træne. Hør mere om: * Hvad er frekvens og hvorfor klassisk split-træning kan være mangelfuld. * Hvad du kan få ud af at øge frekvensen. * Hvordan frekvens påvirker muskelvækst og styrke. * Hvorfor dine muskler ikke behøver 48 timers hvile. * At højere frekvens kan give højere kvalitet per sæt og mindre ømhed. * En tommelfingerregel om max 8 sæt per muskelgruppe per træning?