Jul #8 Dosering: Hvorfor er det så svært at finde den rette mængde?
I 8. episode af julekalenderen er Jonas Elhaj på besøg. Han er uddannet fysioterapeut og har smerteforløb i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvorfor det er så svært at finde den rette dosering - og hvordan dine erfaringer påvirker dine valg. Hør blandt andet om: * Hvad gør dosering svært? Både når det går godt og når det gør mest ondt. * At længerevarende smerter er komplekse og påvirkes af mange faktorer som søvn, stress, erfaringer, bekymringer, forventninger, information mv. * Det uhensigtsmæssige i at sammenligne dig for meget med hvad du gjorde engang. * Den svære vurdering af hvornår en aktivitet er meget eller lidt. * At det gerne må gøre ondt når du genoptræner - men ikke behøver. * Hvordan du i løbet af din proces periodevis må udfordre din komfortzone.