Klienthistorie #3: Morten Münster om rejsen fra smerter, begrænsning og konstante negative overvejelser til løb, frihed og leg med børnene
"Inden forløbet med Jacob var mine bevægelsesmuligheder desværre blevet markant indskrænkede. Jeg mærkede ofte en underliggende frygt for at bruge kroppen, for at komme til skade og for de smerter, som jeg gentagne gange oplevede satte en stoppe for min fysiske udfoldelse. Jeg følte mig hæmmet i bevægelse, turde ikke lege vildt med mine børn og var generelt tilbageholdende omkring at dyrke de sportsgrene, som jeg tidligere havde fundet stor glæde ved. Mine smerter og frygten for at gøre det værre holdt mig fra at løbe, spille beachvolley med vennerne og lege med mine piger." I denne episode snakker vi blandt andet om: At føle sig hæmmet og begrænset i sin egen krop. Hvordan undgåelsesadfærd ikke er en god strategi mod smerter. At smerte ikke nødvendigvis betyder at du skal stoppe. Hvad vi har lavet i vores samarbejde. Hvordan Mortens syn på hans krop har udviklet sig. Hvad han ville anbefale sig selv at have gjort for længe siden med den viden han har i dag. Se mere på https://maxer.dk/referencer/morten-munster