5. Talenter, blindspots og indre dæmoner - med Leo Smith

Afsnit 3 af 3 om Talenter med Phd. Leo Smith fra Talents Unlimited. Talenter er ikke bare rent slaraffenland. For selvom der er masser grund til matematisk og statistisk begejstring over, hvad det at basere sit arbejde på sine talenter kan, så rammer vi faktisk hurtigt to meget menneskelige udfordringer, som vi prøver at få bugt med i afsnittet her. Blindspots: Vores talenter er “naturlige”, så de kan faktisk være rigtig svære at se. Indre dæmoner som både kan gøre det lidt svært for os at stå ved vores talenter, fordi det virker “for nemt” eller fordi vi har en forestilling om at det særlige skal være svært. Men bare det at kaste lidt lys på de her mørke områder gør det langt nemmere at finde vej i arbejdet med talenter. STØRRE udgives af Konsulenthuset ballisager som en del af arbejdet med at udvikle indhold til teamudviklingsplatformen Gurubeam by ballisager.

Om Podcasten

STØRRE er podcasten, der undersøger idéen om, at de virkelig store mennesker er dem, der formår at gøre andre mennesker større. Gennem nærværende interviews og nysgerrige samtaler med kloge og passionerede gæster folder vi livets og arbejdslivets mange facetter ud. Sammen udforsker vi, hvordan vi kan skabe fællesskaber og arbejdspladser, hvor vi vokser – både som individer og sammen. Der findes ingen endegyldige svar, men der findes et hav af perspektiver, erfaringer og sandheder, der kan gøre os klogere og ikke mindst STØRRE. Velkommen til samtaler, der giver plads til både refleksion, inspiration og ny og bedre handling.