Studerende under corona-lockdown

Det er januar, og vi er midt i anden lockdown af Danmark. Coronasituationen har lukket universiteterne ned og sendt alle universitetsstuderende hjem for at onlinestudere i deres stuer eller på deres værelser. For nogen betyder det endnu mere tid til hjemmehygge, men for rigtig mange andre har det medført manglende motivation til studierne og en følelse af ensomhed. I dagens afsnit får Amalie og Laurits besøg af de to universitetsstuderende, Simone og Anders, til en snak om nogle af de tanker, udfordringer og oplevelser, de har gjort sig omkring det at være studerende under coronanedlukningen. Over en telefonlinje snakker vi også med Lars Bo, der er dekan på Health, og sidder som en del af den øverste universitetsledelse, der er med til at træffe nogle af de afgørende beslutninger for de studerende under nedlukningen.Værter: Amalie Damgaard og Laurits BrobergGæster: Simone Buskbjerg, Anders Dahl og Lars Bo NielsenProducer: Astrid KruseMusik: Andreas Nim og Frederik Uglebjerg

Om Podcasten

Studiekammeraten er podcasten til dig, som er studerende på universitetet. I podcasten vender de to værter og studievejledere, Amalie og Laurits, hvad livet som universitetsstuderende kan byde på. Til at hjælpe dem med det, får de besøg af forskellige studerende og eksperter, til en snak om de udfordringer og muligheder, du kan støde på i dit studieliv.Værter: Amalie Damgaard og Laurits BrobergProducer: Astrid KruseMusik: Frederik Uglebjerg og Andreas Nim (https://www.uglebjerg.com/)Podcasten er lavet af Studievejledningen på Fakultetet Health, Aarhus Universitet