ROOMIEDILEMMAS

Roomie-dilemmaer er som krummer. De bliver ofte fejet under tæppet, for ude af syne ude af sind. Det eneste problem er, at jo flere krummer, jo større vokser bunken af krummer under tæppet. I 5. afsnit af STUEN TIL VENSTRE gør vi forårsrent og får fejet de roomie-dilemmas ud, der ellers har ligget og ulmet under vores venners tæpper. Vi diskuterer om kærester skal smides ud, om hvordan man undgår, at tredje roomie føler sig udenfor, hvad man gør, når romantiske følelser flytter ind i bofællesskabet og meget mere. Så trænger du også til at få gjort forårsrent? Så grib kosten, sæt høretelefonerne i ørerne og lyt med, når vi løser roomie-dilemmaer.

Om Podcasten

Hvad er det, som bor på den anden side af din paptynde-gipsvæg og som sætter Solhverv på fuldskrue, lige når du skal til at læse op til eksamen? Det er selvfølgelig, dét som hedder Roomie(s). I podcasten "stuentilvenstre" dækker Anna, China og Johanna alle de mørke afkroge, skæve hjørner og sidegevinster, der er ved et roomieskab. De vil dykke helt ned i de store oceaner af forskellige former for roomieskab, roomiedilemmaer og roomie(u)fordele. Så bank på hos din roomie. Sluk for Solhverv og lyt med hos stuentilvenstre.