S1-E6: Findes den nye Mussolini?

Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ’Styr på historien med Adam Holm’ kan du finde et godt tilbud hos podimo.dk. Når Donald Trump taler om at gøre Amerika stort igen, når Giorgia Meloni leder et parti med rødder i fascismen, og når stærke mænd i Europa og Rusland hyldes for deres handlekraft – er det så bare politik, eller genopstår fascismen i en ny form? I denne episode af Styr på historien spørger Adam Holm, om vi i dag ser konturerne af en moderne fascisme. Sammen med idéhistoriker og analytiker Alberte Bové Rud dykker han ned i fascismens idéverden fra Mussolinis Italien til nutidens højrenationale bevægelser og undersøger, om fortidens totalitære tanker er ved at få nyt liv.

Om Podcasten

Verden vakler og mange spørger, hvordan vi dog kom hertil. I "Styr på historien" stiller historiker og journalist Adam Holm skarpt på, hvordan historiske konflikter, personer og begivenheder stadig former den tid, vi lever i. Sammen med vidende gæster trækker Adam Holm tråde fra aktuelle emner tilbage i tiden og ser, hvordan historien ofte har det med at rime på vores egen tid. Hvis du vil høre hele dagens episode og alle andre episoder af ’Styr på historien med Adam Hom’ kan du finde et godt tilbud hos podimo.dk