Episode #13: Gamification i e-mailmarketing m. LeadFamly-stifter, Martin Bjørn

Hvorfor og hvordan har gamification en berettigelse i marketing?Gamification handler blandt andet om at aktivere og (re)engagere sine subscribers, men hvordan bruger man det i praksis? Konceptet stammer oprindeligt fra de mekanismer man kender fra spil, deraf navnet, hvor det blandt andet benyttes til at engagere og belønne ønsket brugeradfærd. I denne episode af SUBSCRIBED har Casper Ackermann, Managing Partner, besøg af CEO for LeadFamly, Martin Bjørn. LeadFamly blev grundlagt fordi Martin og hans partner kunne se, at deres klienter havde svært ved at følge med deres kunders skiftende købsadfærd. Gamification er en glimrende måde at holde ens subscribere engagerede, men der findes mange forskellige måder at gøre det på. Kan du udfordre din målgruppe på den rigtige måde, samtidig med de har det sjovt, er du allerede rigtigt langt. Derudover kan gamification blandt andet også bruges som et fantastisk redskab til at indsamle meget skarpe datasæt til segmentering af din målgruppe.Lyt med i denne episode og bliv klogere på, hvordan du kan benytte gamification i din virksomhed 🎯

Om Podcasten

En podcast lavet af e-mail marketingfolk, der til dagligt skriver, designer, optimerer, analyserer og taler om e-mail. I hvert afsnit deler vi ud af vores erfaringer og giver dig et friskt perspektiv, nye indsigter og konkrete metoder du kan bruge i din egen e-mail marketing.Vi kommer til at tale om nyheder og trends indenfor e-mail marketing, hvordan man designer og skriver gode e-mails, hvordan man øger engagement, laver effektive kampagner samt optimerer sit setup. Vi inviterer en gang imellem spændende gæster ind til at dele ud af deres learnings og give os indsigt i deres e-mail marketing setup. Sidst men ikke mindst, vil vi i hvert afsnit hjælpe jer lyttere med konkrete udfordringer, feedback og ideer til jeres e-mail marketing.