Episode #8: Spændende indblik i Miintos e-mailmarketing

Vi starter året stærkt ud med virkelig spændende episode af vores podcastserie "SUBSCRIBED" 🎙I dette afsnit har vi nemlig besøg af Group e-CRM Manager i Miinto, Jesper Lindeberg til en snak om Miintos e-mailmarketing. Og som en af Europas førende online detailforretninger med mere end 1 million besøgende om måneden er der god grund til at lytte godt efter. I episoden vil Jesper blandt andet fortælle om, hvordan han siden 2018 har bygget hele Miintos e-mailautomationsetup op fra bunden, og hvordan de arbejder med e-mailmarketing i dag. Glæd dig til nogle unikke insights, som måske kan gøre din e-mailmarketing i 2020 endnu skarpere 👏

Om Podcasten

En podcast lavet af e-mail marketingfolk, der til dagligt skriver, designer, optimerer, analyserer og taler om e-mail. I hvert afsnit deler vi ud af vores erfaringer og giver dig et friskt perspektiv, nye indsigter og konkrete metoder du kan bruge i din egen e-mail marketing.Vi kommer til at tale om nyheder og trends indenfor e-mail marketing, hvordan man designer og skriver gode e-mails, hvordan man øger engagement, laver effektive kampagner samt optimerer sit setup. Vi inviterer en gang imellem spændende gæster ind til at dele ud af deres learnings og give os indsigt i deres e-mail marketing setup. Sidst men ikke mindst, vil vi i hvert afsnit hjælpe jer lyttere med konkrete udfordringer, feedback og ideer til jeres e-mail marketing.