SIVP59: Skab ægte relationer til dine kunder med email-marketing med Christina Klitsgaard

Noter og linkes på SIVP.dk/59 Christina Klitsgaard er specialist i e-mailmarkedsføring og har over 20 års erfaring som tekstforfatter. I dag rådgiver og underviser hun i e-mailmarkedsføring både on- og offline. Christina udbyder adskillige kurser, hvor hun bl.a. tilbyder hjælp til at komme i gang med e-mailmarkedsføring, opsætning af e-mails, hvad du skal skrive om og meget andet. Christina fortæller i dag om dét at sælge på autopilot. Vi snakker om, hvorfor e-mailmarkedsføring er godt, hvad e-mails (ikke) skal indeholde og hvordan man kommer i gang.   Hvorfor e-mailmarkedsføring? E-mailmarkedsføring er billigt og effektivt, og derfor benytter mange virksomheder sig af det. Det giver mening for alle virksomheder, der vil markedsføre sig på et lille budget med et stort udbytte. Tillid er en forudsætning for, at kunden vælger at lægge sine penge i din klinik. Ejere ved, at der er faglighed bag en e-mail fra en dyrlæge, og med tiden vil de føle sig så trygge, så der bliver kunder. Der skal adskillige påvirkninger til, før vi vælger at blive kunde et sted. E-mails er en let måde at skabe tillid hos kunden, og de giver mulighed for at lave en serie af informative e-mails, hvor hver e-mail er en påvirkning.   E-mailmarkedsføring for dyrlæger Christina fortæller, at jo mere videnstungt et produkt er, desto længere er beslutningsprocessen for kunden. E-mailmarkedsføring forkorter beslutningsprocessen, og derfor giver det rigtig god mening for dyrlæger at e-mailmarkedsføre sig. Christina oplever, at mange fejlagtigt tænker “hvem gider at modtage e-mails om det, vi laver?”. Til det understreger hun, at hvis man har en forretning, hvor der er kunder, så er der nogle, der er optaget af det, man laver. Man skal passe på med at tænke, at folk synes det er kedeligt, bare fordi man selv ved alt om det.

Om Podcasten

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv Min mission er at hjælpe danske dyrlæger med at blive bedre et skridt ad gangen. Jeg vil gøre det nemt for os at dele vores erfaringer med hinanden. Vi har så mange faglige kompetencer, og vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre dyrlæger. Jeg interviewer interessante mennesker med en historie at fortælle og taler med eksperter, der kan lære os noget om deres felt. Til hver interview hører en artikel og når jeg har nok, samler jeg det til en serie i et online læringsforløb. Alt det skal jeg nok fortælle mere om. Jeg har også brug for din hjælp. Det her Nyhedsbrev For Dyrlæger vil kun skabe værdi for os, hvis vi er sammen om det. Nogle ønsker ikke at dele deres erfaringer, tanker eller små fifs med os andre. De er måske bange for, at andre skal snuppe de gode ideer og blive bedre end dem selv. Denne podcast er ikke for dem. Den er kun for os, der vil dele. I de første mails vil jeg spørge om hvilke emner du har mest brug for at vide noget om, hvilke eksperter du vil høre fra, og hvordan jeg bedst kan servere det for dig.