Aktivisme og diversitet, Charlotte Riparbelli

Administrerende direktør for Aller Media, Charlotte Riparbelli, har en lang karriere bag sig hos bladhuset, hvor hun startede i 1995 på magasinet Forældre og Børn. Siden da har hun siddet i flere chef-stillinger, indtil hun i 2020 rykkede ind på direktørkontoret, hvorfra hun administrerer Danmarks største bladhus, der de sidste par år har gennemgået store forandringer. Mellem madopskrifter, make-up og horoskoper er aktivisme og diversitet flyttet ind og har rusket ved hele huset, hvor især Femina, Vi Unge og ELLE har fået nye klæder, men også andre blade som BILLED-BLADET, Ude og Hjemme og husets kantine er påvirket af forandringens vinde.  »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Succeskriteriet er forandret. Danske virksomheder kan ikke nøjes med bare at tjene penge: Iværksættere og topchefer er også ledere i samfundet. Fremtiden tilhører dem, som tør tage et standpunkt.  Podcastens første fire sæsoner kredsede om drømme og ambitioner – iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. I dag sætter bæredygtighed, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd, fleksible arbejdsforhold og ligestilling barren for succes. Ane Cortzen er fortsat vært for Succeskriteriet. Sæson fem er tilrettelagt af Sebastian Persson Iversen og Anna Lindblad.