Episode 1.10 - Exit, Morten Strunge

Morten Strunge har to gange scoret den helt store jackpot på at sælge sine virksomheder - Onfone og Mofibo. Iværksættere skal have en klar ide om en exit-strategi fra begyndelsen og få eventuelle købere hurtigt ind i netværket - det gør ideen skarpere og skaber en meget bedre forretning, fortæller han i afsnit 10 af podcasten »SuccesKriteriet«. Hvis man betragter det som et hjertebarn, man aldrig vil skille sig af med, så udvikler virksomheden sig ikke nødvendigvis i den rigtige retning, mener Morten Strunge. Ugens business angel er i »SuccesKriteriet« er Nicolaj Højer Nielsen, som har været med i opstarten af virksomheder som Sepior, CodeSealer, Penneo og MotilityCount. I dag er han investor i Mindsettr og CapDesk, og han tør ifølge eget udsagn at gå ind i en investering tidligt - man skal være klar til at tage en chance for at vinde stort, hvis man tror på ideen og kompetencerne på holdet bag. Til slut er der i »Det lukkede rum« gode råd til iværksættere fra Nordeas eksperter, denne gang med teamleder for erhvervsinitiativer Tom Carsten Jørgensen. Fokus er i dette program på styring af pengestrømme - altså at man får betalt sine egne regninger på det helt rigtige tidspunkt og får penge ind fra kunderne til rette tid! »SuccesKriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Succeskriteriet er forandret. Danske virksomheder kan ikke nøjes med bare at tjene penge: Iværksættere og topchefer er også ledere i samfundet. Fremtiden tilhører dem, som tør tage et standpunkt.  Podcastens første fire sæsoner kredsede om drømme og ambitioner – iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. I dag sætter bæredygtighed, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd, fleksible arbejdsforhold og ligestilling barren for succes. Ane Cortzen er fortsat vært for Succeskriteriet. Sæson fem er tilrettelagt af Sebastian Persson Iversen og Anna Lindblad.