Episode 1.2 - Find kapital, Mate Bike

Hvordan skaffer man kapital til at komme i gang med sit projekt? En af metoderne er crowdfunding: Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton indsamlede 23 millioner kroner på under 50 dage til deres elcykel Mate Bike. Denne uges Business Angel er Preben Damgaard, som giver tips til iværksættere på jagt efter kapital - og han afslører et af sine ultimative krav, hvis han selv skal skyde penge i en startup. I »Det Lukkede Rum« giver Frank Vestergaard-Olsen, områdedirektør i Nordea, gode råd til mødet med banken. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Succeskriteriet er forandret. Danske virksomheder kan ikke nøjes med bare at tjene penge: Iværksættere og topchefer er også ledere i samfundet. Fremtiden tilhører dem, som tør tage et standpunkt.  Podcastens første fire sæsoner kredsede om drømme og ambitioner – iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. I dag sætter bæredygtighed, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd, fleksible arbejdsforhold og ligestilling barren for succes. Ane Cortzen er fortsat vært for Succeskriteriet. Sæson fem er tilrettelagt af Sebastian Persson Iversen og Anna Lindblad.