Episode 1.4 - Markedsføring, PL & Partners

Mads Paaskesen og Kristian Larsen begyndte egentlig med en webshop, hvor de solgte kinesiske ure. I dag er PL & Partners en succesfuld konsulentvirksomhed, der hjælper firmaer med at lave Facebook-annoncer - og de er så gode til det, at Facebook har inviteret dem til det europæiske hovedsæde i Dublin for at lære fra sig og modtage nye input om, hvordan virksomheder skal markedsføre sig på det sociale medie. Denne uges Business Angel i »Succes Kriteriet« er Jesper Jarlbæk. Han investerer selv i vækstvirksomheder, og så er han formand for et netværk af 100 »engle« i Danish Business Angels - hør i podcasten hvordan man bedst kommer i kontakt med denne »ærkeengel«! Til slut i programmet kan du i »Det lukkede rum« få direkte rådgivning til iværksættere fra Nordea. I fjerde afsnit sætter forbrugerøkonom Ann Lehman Erichsen fokus på deleøkonomi. »Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business og er sponsoreret af Nordea. Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Succeskriteriet er forandret. Danske virksomheder kan ikke nøjes med bare at tjene penge: Iværksættere og topchefer er også ledere i samfundet. Fremtiden tilhører dem, som tør tage et standpunkt.  Podcastens første fire sæsoner kredsede om drømme og ambitioner – iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. I dag sætter bæredygtighed, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd, fleksible arbejdsforhold og ligestilling barren for succes. Ane Cortzen er fortsat vært for Succeskriteriet. Sæson fem er tilrettelagt af Sebastian Persson Iversen og Anna Lindblad.