Gåture – hvorfor er det så sundt?

Hvorfor er det sundt af gå? Og kan gåture bruges som daglig motion eller er det bedre at løbe eller dyrke hård motion? Bliv klogere på, hvordan du kan forebygge kræft ved at gå, hør hvad store filosoffer har sagt om at gå, og få gode tips til at komme ud og gå ture i hverdagen. Tag dine høretelefoner på og overvej at gå en tur, mens du lytter til samtalen. Gæster i studiet er: Bente Klarlund, der er leder af Trygfondens Center for aktiv sundhed og bl.a. også er forfatter til bogen ’ Gå –bogen – gå så går det nok’, og Hanne Munk Scheller, som er seniorprojektleder på Kræftens Bekæmpelses motions-projekter.

Om Podcasten

Hvilke sundhedsråd kan man egentlig stole på, hvis man gerne vil leve sundt og forebygge kræft? Og er sund livsstil virkelig en helt umulig og kedelig opgave? Det har Solveig Høgh sat sig for at undersøge. For selvom Solveig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, kan hun godt fare vild i junglen af budskaber om sund livsstil. I Sundhedsmissionen inviterer Solveig Høgh nogle af landets førende sundhedseksperter indenfor i studiet hos Kræftens Bekæmpelse for at gøre sig selv – og dig – klogere på emner om kræft, livsstil og vaner. Hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft, hvor sundhedseksperterne kommer med deres bedste tips til at ændre og fastholde en sund livsstil. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk