Hvad er de primære årsager til overvægt? – Med Jens Meldgaard Bruun

Når flere og flere mennesker i DK får overvægt, skyldes det et komplekst samspil mellem gener, vores livsstil og det omgivende samfund.  Men hvorfor udvikler nogle mennesker overvægt og andre ikke? Er den primære årsag til at få overvægt, at man bevæger sig for lidt og spiser for meget? Kan overvægt være skadeligt for helbredet? Er overvægt kun den enkeltes ansvar? Hvilke sygdomme øger overvægt og svær overvægt risikoen for? Og hænger kropstørrelse og sundhed altid sammen? Og udskammer medierne folk der har overvægt? Det og meget mere bliver du klogere på i denne episode, hvor Jens Meldgaard Bruun er gæst. Jens Meldgaard Bruun er Klinisk Professor og overlæge på Steno Diabetes Center i Aarhus og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt

Om Podcasten

Hvilke sundhedsråd kan man egentlig stole på, hvis man gerne vil leve sundt og forebygge kræft? Og er sund livsstil virkelig en helt umulig og kedelig opgave? Det har Solveig Høgh sat sig for at undersøge. For selvom Solveig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, kan hun godt fare vild i junglen af budskaber om sund livsstil. I Sundhedsmissionen inviterer Solveig Høgh nogle af landets førende sundhedseksperter indenfor i studiet hos Kræftens Bekæmpelse for at gøre sig selv – og dig – klogere på emner om kræft, livsstil og vaner. Hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft, hvor sundhedseksperterne kommer med deres bedste tips til at ændre og fastholde en sund livsstil. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk