Hvad sker der i hjernen, når du går i supermarkedet? – Med hjerneforsker Jon Sigurd Wegner

Vi mennesker bliver mødt af mange fristelser, i løbet af vores dag. Der er alle de tilbud i supermarkedet, der frister os og får os til at glemme, hvad vi havde på indkøbslisten. Og gode tilbud der er svære at modstå. Men hvad sker de i hjernen, når vi går i supermarkedet for at handle og ser et godt tilbud? Kan supermarkederne lokke og manipulere os til at købe bestemte varer? Og hvad kan man selv gøre for at undgå at blive manipuleret med, når man fx køber ind? Det og meget mere bliver du klogere på i denne episode, hvor Jon Sigurd Wegner er gæst. Jon Sigurd Wegener er hjerneforsker og underviser på CBS.

Om Podcasten

Hvilke sundhedsråd kan man egentlig stole på, hvis man gerne vil leve sundt og forebygge kræft? Og er sund livsstil virkelig en helt umulig og kedelig opgave? Det har Solveig Høgh sat sig for at undersøge. For selvom Solveig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, kan hun godt fare vild i junglen af budskaber om sund livsstil. I Sundhedsmissionen inviterer Solveig Høgh nogle af landets førende sundhedseksperter indenfor i studiet hos Kræftens Bekæmpelse for at gøre sig selv – og dig – klogere på emner om kræft, livsstil og vaner. Hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft, hvor sundhedseksperterne kommer med deres bedste tips til at ændre og fastholde en sund livsstil. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk