Fra hverdagsteknologi til nye sundhedsløsninger

Hvordan kan bevægelsessensorer, varmefølsomme kameraer og data fra dit smartur sikre bedre diagnostik og mere personlig behandling? Få svaret, når vi i dette afsnit taler med to forskere fra Aalborg UH, der arbejder med at gøre moderne hverdagsteknologi til nye sundhedsløsninger. Vi taler om, hvordan teknologien kan bidrage til at lette presset på økonomi og kapacitet i sundhedsvæsenet. Og om, hvorfor Nordjylland faktisk er et ret godt sted at bedrive den slags forskning. Gæster: Ole Rahbek og Søren Kold, overlæger ved Ortopædkirurgisk Afdeling og professorer ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Vært: Peter Friis Jeppesen

Om Podcasten

Fremtidens sundhedsvæsen byder på flere ældre. Flere kronikere og nye sygdomme. Øget digitalisering og nuanceret brug af teknologi. Grønnere løsninger og skærpet konkurrence om medarbejderne. Hvilke tegn ser vi? Og hvordan kan vi være med til at skabe, forme og påvirke udviklingen ved at bringe den viden i spil, som vi allerede har nu? Det er fokus i denne podcast-serie, hvor vi i hver episode inviterer to gæster i studiet til at udfordre, nuancere og perspektivere et emne. Gæsterne er både interne og eksterne eksperter på det aktuelle område. Hver episode tager ca. 30 min. - og kan ses i vilkårlig rækkefølge og uafhængigt af hinanden.