#4: Medicoindustrien, værdibaseret indkøb og Life science: Interview med Peter Huntley, direktør for brancheforeningen Medicoindustrien

I denne udgave af Sundhedsvisioner har Line Gade interviewet Peter Huntley, der er direktør for Medicoindustrien. Medicoindustrien er en brancheforening for 200 virksomheder, der producerer udstyr til sundhedsvæsenet. Du kan blandt andet høre, hvordan Peter Huntley arbejder som lobbyist for at påvirke beslutningsprocesser, hvordan han brænder for at hjælpe sundhedsvæsnet med at blive mere innovationsparat, hvordan der arbejdes med at udvikle en værdibaseret tilgang til indkøb, og så skal du høre om Life Science, der er udråbt til at kunne være en vækstdriver for Danmark.   En scanner er ikke bare en scanner - og det er ikke lige meget om den er kinesisk eller dansk, selv om den ser ud til at kunne stort set det samme, mener Peter Huntley. Hvis sundhedsvæsenet fortsat køber ind ved hele tiden af købe det billigste, er der risiko for, at det bliver et discountmarked frem for det modsatte. Peter Huntley frygter at sundhedsvæsnets komplicerede forhold til teknologi gør, at fremtidens sundhedsvæsen ligger på en knivsæg. Det kan se mørkt ud, men den lyse og positive udgave er, at Danmark kan blive et eksperimentarium for innovation og udvikling på området i stedet.   Se mere om Medicoindustrien  

Om Podcasten

I Sundhedsvisioner– en podcast med en guldgrube af gode eksempler - møder du seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og socialvæsen. Podcasten skal være aktuel til alle tider. Derfor er interviewene så vidt muligt ikke relateret til dagsaktuelle begivenheder. Hør om nye måder at arbejde og organiserer sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden. Line Gade er vært.