#41 Blomstrende innovation i sundhedssektor - hvad skal der til?

Hvad skal der til for at innovation og teknologi kan blomstre i sundhedssektoren? Hvordan får vi etableret samarbejder mellem ingeniør og læge og måske sågar kokken og en helt fjerde faglighed? Nysgerrighed på hinanden og på nye anderledes muligheder, samt viljen til at se fejl som læring, kan være vigtige ingredienser, men også en anden organisering og prioritering af tid i sundhedssektoren er vigtig. Sådan som sektoren er drevet i øjeblikket, er innovation ikke en naturlig del af driften, der er styret af effektivitet og produktion. Og innovation tager tid! Vært Line Gade taler med Stine Kruse, innovationschef for sundhedsteknologi på DTU og Martin Vesterby, læge, Phd, iværksætter og debattør om innovation og mulighederne i sundhedsvæsenet. Din hjælp er vigtig Del meget gerne Sundhedsvisioner med dit netværk, og støt den meget gerne økonomisk HER. 

Om Podcasten

I Sundhedsvisioner– en podcast med en guldgrube af gode eksempler - møder du seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og socialvæsen. Podcasten skal være aktuel til alle tider. Derfor er interviewene så vidt muligt ikke relateret til dagsaktuelle begivenheder. Hør om nye måder at arbejde og organiserer sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden. Line Gade er vært.