En supercomputer specielt til life science

Hvorfor har Danmark brug for en supercomputer specielt til life science? I denne episode fortæller leder af supercomputing ved DTU Bioinformatik Peter Løngren, hvorfor Life Science forskningen stiller helt særlige krav til en supercomputer. Han fortæller også om udviklingen af Danmarks nationale Life Science supercomputer Computerome. Computerome befinder sig fysisk på DTU Risø ved Roskilde, men takket være cloud-teknologi betjener Computerome i dag store internationale forskningskonsortier uanset hvor de fysisk befinder sig i verden. Du kan læse mere om Computerome på https://www.deic.dk/computeromeLæs mere om supercomputere og eScience på vidensportalen: https://vidensportal.deic.dk

Om Podcasten

En podcast om forskning, teknologi, big data og supercomputere. Forskningen giver os hele tiden nye teknologier, men teknologien ændrer også måden vi forsker på. Eksplosionen i digitale data og udviklingen af kraftige supercomputere til at analysere dem, åbner dørene til nye forskningsområder, opdagelser og erkendelser i både naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Hør om de nyeste spændende forskningsprojekter og resultater, når vi inviterer dig med indenfor på Danmarks tre nationale anlæg for supercomputing og taler med forskerne der bruger dem. Denne podcastserie er produceret af Scientifica for DeIC (Danish e-infrastructure Cooperation) www.Deic.dk Vært og tilrettelægger: Iben Julie Schmidt