Er ekstrem rigdom problematisk?
Den amerikanske politiker Bernie Sanders mener, at vi har været virkeligt gode til at bekæmpe ekstrem fattigdom, men meget dårlige til at bekæmpe ekstrem rigdom. Ser vi konsekvenserne af det i dag, hvor velhavende enkeltpersoner også får stor magt? Bør vi arbejde internationalt på et skattesystem for at fordele velstanden bredere? Eller er det bare misundelse, som får nogen til at tænke i de baner? Medvirkende: Christian Olaf Christiansen professor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.