Hjælp til at dø

Må folk selv bestemme, om de vil leve eller dø? For eksempel hvis de efter lang tids sygdom når til et punkt, hvor de ikke har lyst til at leve videre, fordi de oplever det som pinefuldt og udsigtsløst. Debatten om dødshjælp bølger med jævne mellemrum. Er den lukket, nu hvor Etisk Råd har valgt side mod indførelse af dødshjælp i Danmark? Medvirkende: Nina Kjeldahl praktiserende læge i Belgien og Morten Dige lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Om Podcasten

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. Hør alle afsnit i DR Lyd.