Tør I være grønne på dit arbejde?

Det er en del af mange virksomheders strategi at være med i den grønne omstilling: Kødfrie dage, ingen flyvning, ingen plastikkopper eller -sugerør, dobbeltsidet kopiering. Men er det nok? Eller er det for meget? Og tør medarbejderne tale om det, med risiko for at blive opfattet som fornægtere eller hellige? Medvirkende: Malene Friis Andersen phd., arbejdslivsforsker, psykolog og Solveig Roepstorff klimapsykolog. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Om Podcasten

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. Hør alle afsnit i DR Lyd.