Tror du på, hvad du læser?

"Today a story is not told it's sold." skrev indiske Amit Abraham i 2004. En historie skal ikke fortælles, den skal sælges. Det er bl.a. derfor politikere og store virksomheder har spindoktorer og kommunikationsafdelinger. Men når budskaber og meninger bliver solgt, som de gør, så oplever vi, at det bliver nærmest umuligt at vurdere, hvad der er virkelighed, og hvad der er spin - eller måske endda løgn. Medvirkende: Lea Korsgaard chefredaktør og medstifter af Zetland. Vincent Hendricks filosofiprofessor KU, centerleder på CIBS. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 24. oktober 2022).

Om Podcasten

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. Hør alle afsnit i DR Lyd.