Hallo er der nogen? Fremtidens rumfart

Tænk hvis det lykkes at kolonisere Mars i vores levetid. Tænk hvis vi snart begynder at 3D-printe månebaser ud af månestøv, og tænk hvis vi får etableret kontakt til en anden intelligens. I denne episode taler vi med den danske astronaut Andreas Mogensen om, hvorfor rummet aldrig har været vigtigere at udforske end netop nu. Andreas er med os fra den rumhavn i Texas, USA, hvorfra han snart skal opsendes mod Den Internationale Rumstation som første ikke-amerikanske pilot nogensinde på fartøjet Crew Dragon fra SpaceX. Han skal 3D-printe metal og plante tomater på ekspeditionen – men det langsigtede mål er at blive i stand til at skabe et cirkulært og selvforsynende verdenssamfund her på Jorden. For selvom Elon Musk drømmer om en Plan B til vores planet, kan mange af rumteknologierne bestemt også hjælpe lige her. Lyt med og kig op!Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInIværksætter og forfatter Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Andreas Mogensen - LinkedinTilrettelægger:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent: Kim Pihl-Vester - LinkedIn

Om Podcasten

Velkommen til programmet, der nysgerrigt vil undersøge alle de tendenser, der kommer til at vende vores alles liv på hovedet.I denne programrække vil fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og iværksætter og forfatter Lars Tvede kigge ind i fremtiden for at se, hvilke tendenser, der lige om lidt vil skylle ind over os alle. Ved hjælp af Lars Tvedes Supertrendmaskine får vi masser af bud på, hvilke trends, der kommer til at ændre måden vi kommer til at leve på. Velkommen til fremtiden.Værter: Liselotte Lyngsø og Lars TvedeResearch og tilrettelæggelse: Denis RivinProducent: Kim Pihl-Vester