Anders Samuelsen, Gitte Seeberg og Mogens Lykketoft

Kan man true sig til fred, eller skal Trump bruge andre forhandlingsmetoder i Ukrainekrigen? Hvad kan en dansk udenrigsminister stille op, når Israel vil tage fuld kontrol med Gaza By, og hvilken mand er Netanyahu at mødes med? Bliver man bekymret på Borgen, når det går Novo dårligt, og hvordan er det at være leder i en krisetid? Svingdøren er tilbage, og vender sommeren, der er gået. Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Anders Samuelsen, Gitte Seeberg og Mogens Lykketoft ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale. svingdoren@dr.dk I programmet bliver Enhedslistens medlem af Folketinget, Søren Søndergaard, taget til indtægt for en udtalelse på X om gidslerne i Gaza. DR præciserer, at det ikke Søndergaard, der er ophavsmand til opslaget.

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd