Gitte Lillelund Bech, Özlem Cekic og Joy Mogensen

Hvordan forbereder man sig til et stort møde, og hvem var mest forberedt til fredagens møde i Alaska? Hvad sker der bag facaden på sommergruppemøder, og er det klogt af SF at udelukke et regeringssamarbejde med V og K? Skal politik gå hurtigt, og har forsvarsministeren brug for mere magt? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Gitte Lillelund Bech, Özlem Cekic og Joy Mogensen ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale. Tilrettelægger: Rasmus Gråskov svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd